
Har du allerede arkitekttegningerne?
Lad os være din byggepartner!
Hos FORMIUM er vi eksperter i at føre liebhaverdrømme helt til dørs. Vi er typisk med helt fra start, men hvis du allerede har arkitekttegningerne klar, kan vi være din byggepartner og hjælpe dig godt i mål. Vi forstår værdien i det arbejde, der allerede er lagt, og er gode til at finde løsninger, der matcher både ambitioner, behov og budget.
Med FORMIUM som byggepartner får du:
Professionel sparring: Vi gennemgår dine tegninger og afdækker potentialer.
Optimering: Vi optimerer projektet til dit budget – uden at miste sjælen i den oprindelige idé.
Tryghed gennem byggeprocessen: Vi tager ansvar fra første dialog til nøgleoverdragelse. Du får én fast kontaktperson, der sikrer fremdrift og fuldt overblik.
Få et uforpligtende møde med en af vores erfarne byggerådgivere.
Vi tilpasser naturligvis processen efter, hvor langt du er i forløbet, så der kommer fremdrift fra første møde.
Processen
Vi tilpasser naturligvis processen efter, hvor langt du er i forløbet, så der kommer fremdrift fra første møde.
Indledende rådgivning
Vi starter processen med en grundig gennemgang af dit projekt og lytter til de tanker og ideer, der ligger bag. Det vil typisk være et møde med en af vores erfarne byggerådgivere, som tilknyttes som din faste kontaktperson. Om nødvendigt justerer og optimerer vores egen arkitekt projektet i forhold til budgettet – naturligvis med respekt for dine ønsker og arkitektens vision.


Designfasen
I designfasen fastlægges materialevalg, indretningsløsninger og tekniske specifikationer, som tilsammen skaber en harmonisk og funktionel helhed. Vores team af specialister – indretningsarkitekter, lysdesignere og farveeksperter – arbejder tæt sammen med dig for at sikre, at hver detalje i dit hjem er nøje gennemtænkt.
Herefter igangsættes den endelige færdigprojektering af boligen. En erfaren bygningskonstruktør samler trådene og sikrer, at huset overholder alle forskrifter, har gennemgået diverse ingeniørberegninger og øvrig krævet dokumentation.
Byggefasen
Din byggeleder tager nu over og omsætter tegningerne til et solidt og smukt hjem. Byggeriet bliver udført med fokus på kvalitet og præcision, og vi anvender kun de bedste materialer og erfarne håndværkere. Vores systematiske tilgang og mangeårige erfaring sikrer, at byggeprocessen forløber effektivt og trygt, så du kan føle dig sikker på, at dit nye hjem bliver præcis, som du har drømt om.
Efter indflytning
Vores engagement stopper ikke efter aflevering. Vores serviceteam kommer forbi og sikrer, at alt fungerer, som det skal.