Nordisk sommerhus med varme
Vi er ved at opføre dette eksklusive sommerhus på i alt 330 m² med fokus på nærvær, hygge og kvalitetstid – et indbydende fristed, hvor familie og venner kan samles.
Boligen består af et hovedhus samt et fuldt udstyret anneks med egne værelser, køkken og badeværelse, som skaber optimale rammer for gæster eller flere generationer, der ønsker både fællesskab og privatliv under samme ophold.
Arkitekturen er inspireret af den klassiske sommerhusstil med sorte træfacader, afvalmet tag med udhæng og et elegant skifertag, der tilfører huset et eksklusivt og tidløst udtryk. De sprossede vinduer, indrammet af dekorative pynteskodder, understreger den hyggelige sommerhusstemning.
Materialerne er nøje udvalgt med fokus på både æstetik og holdbarhed. Taget er udført i Kongebro skifer, vinduerne er fra Outrup, hoveddøren er fra Ekstrands, facaden beklædes med Frøslev Thermowood, og gulvene leveres af Trækompagniet.
Resultatet er et gennemført sommerhus, hvor klassisk arkitektur møder moderne komfort – skabt til lange, afslappede dage året rundt.